-et musikalsk selvportræt
En transfusion af poesi, forundring, nytænkning og livsbekræftende varme.
Et underholdende one-woman show hvor Cecilia Zwick Nash fortæller et væld af anekdoter fra
en tid hvor man ville skabe en bedre og smukkere verden med penslen og legen som våben.
Skæve historier fra mærkelige vinkler – inspirerende nytænkning pr. livsindstilling
Showet tager udgangspunkt i Cecilias oplevelser fra opvækst som ikke var helt efter kirkebogen
og hvor kontrasterne var store fra den lille, religiøse by i Sverige til Drakabygget – det kunstsprudlende, internationale, situationistiske barndomshjem.
Oplev et væld af fortællinger, digte, lyde og observationer fra Cecilia Zwick Nash, datter af Jørgen Nash
og Lis Zwick, erfaren skuespiller og hende de andre ikke måtte lege med.
Musik af Poul Halberg
Baggrundsproduktion med billeder fra tiden, kunsten og livet i Drakabygget
Cecilia Zwick Nash ser reflekterende tilbage på opvæksten som det opserverende barn
i kakofoniske omgivelser. Fra hun var purung har hun optrådt med sin fars digte og i
2004 blev det til teaterforestillingen ”Livet bliver ikke genudsendt” på Rialto Teater i
samarbejde med musikeren Poul Halberg og hans musik som var komponeret omkring en
rejse i Jørgen Nash’ kunstnerliv. Nu fortæller Cecilia sin historie – og den er livsbekræftende,
poetisk, rå og varm. Showet er hverken et foredrag eller en forestilling – men en personligt,
nærværende og livsbekræftende musisk fortælling forstærket af en unik baggrundsproduktion. tilbage...
Yderligere info på 25 69 41 40 eller booking af forestilling ved henvendelse til cps@c.dk |